nu tuder hun igen til lugten af en blanding

som en omrystet madpakke folder internettet sig ud over mit skød og jeg græder fordi jeg ikke kan kende forskel på madderne og der var en rækkefølge, men nu skal alting sluges på én gang og hvem som helst kan sige at jeg har spist leverpostej, men jeg kan kun smage en blanding og lugter som en blanding ud af munden. når jeg nu vil være opdelt, hvor er det så jeg holder op med at ryste og bare finde ro til mig og mit pålæg? længere henne ad gangen har de snittet ting i stykker. det kan man både høre og lugte. det er et sted at bo. jeg ved så ikke hvorfor madpakken? men jeg bor her nok ikke og smækker mig ude for at bevise det. dumt. at sove på gaden er ingen ostemad og fladtrygt har jeg kun visuel anelse om hvor meget pap isolerer og hvor svært det er at få hånden ind i en papircontainer for at trække isoleringen ud. kroppen kan ikke klare nærkontakt med noget som helst jordisk i mere end en halv time ad gangen uden at gå i betændelse. sådan er det at være færdig med de fleste sæsoner, afsnit for afsnit og ikke have nogle planer om at starte på en frisk, men bare falde af på den, så alting ryster og man lander på den rygsæk med madpakken, der var det eneste fornuftige tilbage.

vaktel kylling

vakle: rokke, dingle, slingre, gynge, stolpre, snuble, tumle, ryste, vugge, vippe, balancere, vacillere; tøve, tvivle, betænke sig

jeg er lige præcis ikke noget dyr nu. hele min Schleich samling ligger i et skrin, fordi vi lignede dem på kryds og tværs som ord der deler bogstaver: føl-el-se er heller ikke dyrisk: jeg higer efter forfald, men tør ikke falde, så jeg gnider mig op af dem der vakler for at lugte stakkels på skulderen

Fantasy Wedding? Recreate it with Schleich’s Elf Wedding Scenery Pack – GIVEAWAY (CLOSED)

Bayala, elf, fantasy, figurine, giveaway, imagination, play, scenery, Schleich, toy, wedding

The Royal Wedding is old news!  There’s a new wedding taking place that you’ll want to take part in – and you can in Schleich’s Fantasy World of Bayala where elves Sireel and Solfur are tying the knot.  This bride and groom are taking their vows in an Elf Wedding Scenery Pack coming out this month.  Joining Sireel and Solfur is the exclusive, beautifully painted Flower Elf.

Zip it de Zapp

Tequila taler for meget
Søvn taler for lidt 

lige<>nu

jeg har lige indtaget en blok feta
kom an hvem som helt
iført cowboy
looks
ind
i
smuldrende hvide landskab
det er mellem fingrene
vi smager bedst
mens objekt
et sveder
os den
lage
vi
kommer ridende på asfalt
i beslåede sko giver
genlyd i gården
der ikke er
sommer
men
nu

jeg har fundet mig en form for morgenkåbe
det var lige det jeg ville
indvikles
i

fund

OH, grauballemanden gange 1000! Skal vi bygge Moesgård ud? de skal da have deres eget anneks.
hannah arendt ville grine lige før hun døde, lige meget hvordan. Rihanna har fundet kærlighed på et håbløst sted. du var næsten i radioen i dag. jeg tænkte at nogen kunne se dig og at vi er en dårlig idé, men jo ikke nogen nyfundet massegrav fra 0. altså skal vi ikke præserveres. Men er vi udgangspunktet for en tidsregning?  "Det er et helt specielt fund. Vi har ikke noget i Nordeuropa, der ligner det her. Det er helt enestående". Kunne det være sagt om os? hvorfor tøver jeg? Hvad blev der af bare at være nu og så grine lidt af døden og vores eftermægle. Nu overvejer jeg at få indgraveret en hilsen til fremtiden i min kæbe. min østrigske tjenerkollega havde en tatovering på indersiden af underlæben der sagde: OIDA : 'gamle'. Lidt som Hansen der har YOLO stående på sin tå. Det er det jeg mener. Flere tilfældige tatoveringer til fremtidens fortidsfindere: YOLO, OIDA!  (SO ham'ma friara xogt: sådan sagde man tidligere)

med finale-sætningen: for at kunne risikere sig selv i offentligheden, skal man have en grundlæggende tiltro til det menneskelige i alle mennesker. anders könnte mann nicht.

ICH WILL VERSTEHEN

lige nu vil jeg enormt gerne eje en skuldertaske

du drages ligeledes af det skrå træk
det er en følelse
af fornuft
af luft
i varmen
under armen
holder vi ikke ud at holde hinanden i hedebølgerne

wtf eller hvor sur man kan blive af at spilde tid på at tro at man skal arbejde men ikke skal og skal man så arbejde på brune balder projekt eller bog projekt?

selv mit arbejde tror at jeg holder ferie og alt den selvmedlidenhed jeg holder mig i kraft af at arbejde mens andre har fri bliver til vand når jeg møder ind på arbejde og en anden er der i mit sted. så cykler jeg til andet sted for at tjekke om jeg skulle have åbnet den butik i stedet, men nej, jeg skal ikke åbne noget som helst. jeg skal bruge to timer af min formiddag på at cykle mellem butikker der tror at jeg holder fri, mens andre holder dem åbne er jeg min egen arbejdsgiver og sådan burde det være: fri er lig med eget arbejde. men jeg er sur nu over den spildtid og sætter mig hjem i min varme lejlighed og kigger ud på de otteogtyve grader der trænger sig på solsiden af mine nedrullede gardiner og så voldæder jeg chokolade og tænker om man kan spise sig brun ved at æde mange plader bitter chokolade og drikker kold kaffe fra i morges, hvor jeg ikke havde tid til at drikke op, fordi jeg skulle skynde mig på arbejde og tænker farven passer til mit grumsede indre og undersøgelser har vist at chokolade gør glad og jo mere bittert des gladere. hmm. nu er jeg ikke så sur mere, men om det er solen der kilder mig i mundvigen eller min efterhånden mørkebrune inderside, ved jeg ikke. jeg går på stranden for at smelte nu. selvmedlidenhed i middagsheden. det er et godt sted at holde den ferie jeg ikke vidste jeg har

næsten lig med &#8776; -> ≈ &asymp; --> ≈ ikke lig med &#8800; -> ≠ &ne; --> ≠ identisk med &#8801; -> ≡ &equiv; --> ≡ mindre end eller lig med &#8804; -> ≤ &le; --> ≤ større end eller lig med &#8805; -> ≥ &ge; --> ≥ rombe &#9674; -> ◊ &loz; --> ◊

jeg er alene hjemme er alene hjemme jeg alene er jeg hjemme

her er fyrværkeri, storfamilie griller sent i gården, muligvis teenagefest runger gjaldende i murværket. på den anden side: de hører 'ramt i natten'...i dag har jeg mødt en rotte i et ferieramt hus, ligget som sild i en tønde med kvinder der skræver skræmmende over havet og mit hoved har læst forordet til en afhandling om semiotik. ok; 'midt om natten'...måske de har temafest: nat. det er også ret så mørkt nu. jeg læste gode ting om gertrude stein i dag, fx: 'hendes væsenligste studium var altid mennesker(...)'* selv om jeg ikke helt ved hvad jeg skal mene om hendes slettelse af følelser i poesi, når nu hun ikke adskiller så meget andet (rhizome). jeg så en dokumentar om buster larsen for nyligt, hvor de blev ved med at snakke om hans folkekærhed og hvor den var ham kær og han var kær og programmet slutter så med afsløringen af (eller for mig var det nyt) at han havde et barn med en kollega, som ingen viste noget om og at hans ekskone levede sammen med hans familie; nuværende kone og børn af nuværende kone. der synes at være en masse leben i den gård og jeg vil gerne sove på en lørdag hvor jeg ingenting skal. med den her tekst skal jeg heller ikke noget. jeg kladder den nu og spiller candy crush. mine tolv minutters tvungen pause må være gået. ikke så meget andet er gået. rotten gik, men ikke fra mit hjem. jeg savner den lidt her nu til at pusle i skoene. er lidt nervøs ved tanken om hvor længe det anlæg kan skrues op. level 88 er umuligt at gennemføre. nu hører de teenage-blib-blob. min veninde siger at jeg ikke må kalde mig selv for gammel endnu. min anden veninde holder vilde fester uden at annoncere at hun er ældre end mig eller til naboerne. mon hun er alene hjemme nu? de andre holder nummer to eller tre nyfødte i deres arme. jeg så en rotte i dag. jeg tænkte om vi skal være sammen for altid eller aldrig mere. jeg er alene hjemme. macaulay culkin er 14 dage ældre end mig. er det her et portræt så træt som af mig selv? jeg har kæmpet med en meget lang haveslange i dag: mine naboer plukker æbler ét sted og spiser dem et andet: så frivole som var der ingen skadedyr i paradiset Amager. jeg håber de allesammen taber deres figenblade og forsvinder ud i natten med hverandre. pludselig synes jeg alene ser forkert ud. som i langsom: jeg er álende. så slår jeg det op: den er god nok. alene er helt rigtigt. eksempel fra ordnet: at have naboer vil sige, at man ikke føler sig alene

det er kun fordi der ikke er flere afsnit af girls at jeg er her og girls ser jeg fordi jeg ikke må købe WoW for mig selv, fordi det er spild af tid at leve i en parallelverden...

endelig overvandt jeg gele'en i bane 86 af candy crush, mens jeg så lidt strømer, lidt sahara-rejseprogram, lidt verdens vidundere i form af 'plager', som husmusepidemien i australien, hvor de slår bjerge af mus ihjel, eller et helt rødt træ, som viste sig at være myldrende mariehøns: som vi ter os under gunstige forhold.we:blog! nu går jeg i seng med céline

hvem der bare kunne få byttet sin vagt fra 14 til 18 i morgen og tage herhen:

BET

mønsterbefalinger NU

jeg vil også anbefale blogs, bøger og billedkunst og over min sengetid hiver jeg gammelt (ja;afdødt) es ud af ærmet:

agnes martin!















så falder jeg over

 joanne mattera

hvilket minder mig om reseachbilleder til min bog

hulahopringe: lyden af drejen om egen akse i søgen efter blåligt genskær i afrundede bevægelser x 4000

gentagelsens uforudsigelige forudsigende kraft. de tøndebånd. de svingninger. jeg er i alle de hulahopringe der pryder pladsen som verdens mest omstændige og uduelige lysekrone. men man glemmer omstændighederne når blåt lys kastes i ringen om nat. jeg skal til gynækolog. kolog. log. på. et ekko er ingen gentagelse af hele heden. brændende. denne mangel på mørkets genskær gør at man ser kranens besværlige opretholdelse af bevægelsesudstyret jeg drejer mig om egen akse i tilbageblikket, for at få en talje (praktisk),
for at finde dig der (upraktisk): med hånden om livet

af et blåligt skær skimtes vi skumringende
er genskær altid blåt
blot et ekko
ikke nok
genklang

til gentagelse: plastik rasler så leise mod hverandre/hverdage

ustabilt flæskesvær: kendeord: et lille ord, der lægger sig foran et substantiv og siger noget om det

et:jeg har taget fem kilo på. på roskilde. på maven. på overarmene. lidt på lårene og måske et mikrogram på brysterne, hvis jeg spænder savner jeg en:dig. brunere. du tror du er det jeg ikke ved du er: dig: jeg savner. kvinden vil altid tabe fem kilo for at finde lykken. bl.a. caroline henderson i en artikel har jeg: dig: har jeg tabt. sprødere. du er ellers tungere, men det lykkes ikke: ubestemt ental

frit over treasure (for lidt heavy metal i hverdagen -for white bread til cream spread)

^^
looking proud doesn't take you anywhere
but all that hair
oh ay ohhhhh
makes you go go go

It's windy here, windy there, windy everywhere we go
oh oh oh ohhhhh oh oh
catch a fly, catch a lie, catch it all with your eyes
until you fly or cry
because you'll die oh die

don't feel no pressure
to give me pleasure
it's just a gesture
yeah yeah yeah yeah
don't even measure
don't feel no pressure
just go and gesture
gogogogogogogogo
go go go go go go go gone going gone gonna give a damn(
gone people all awkward with their things
gone
moving
on 
gg
g

jeg vil skrive noget om at jeg siger at du ikke spørger ind til noget og det eneste du kender er mit navn og så ved jeg at jeg ikke kan huske et eneste svar på de spørgsmål jeg så ordentligt har stillet dig. skal vi piftes? (byt evt. du og eller jeg ud med flade)

hvorfor kan jeg ikke lade være med at lade dig gå fortabt? hvorfor lugter her sådan af basilikum? hvem har drukket min kop op, så jeg ikke kan hælde? Kan jeg holde op med at stille et tegn til rådighed efter slutningen af
<














alt











>
?
NEJ
?

Airbourne eller 'din lille ridebuks' eller hvad der sker med mig når jeg ser Mistresses

fra nu af er jeg kun australsk GLAM ROCK
som i
more cheap wine
and cheaper women
som i
verdens største sten

er jeg
en tudende luftalarm på arena
en airborne ROCK
tung til fals flyvende rock på tungen
BESKIDT glamour røvbalde
siger HEJ til verden
helt indforstået: I AM Phytonprint
this is who I am

()

random postpomfrit

flæbende brændende overstået identitet
vi er flokkende
som støvfnug i solen der presser sig ind under mørklægningsgardinets underkant
det hele er i den sprække
folk med glimmerrester i ansigtet får det sidste med er jeg den sidste du ville sige til
den sidste
flok i opløsning
langt fra danner vi et andet mønster
kan ikke tage mig selv                       af
seriøst
et problem                                         at
de partikler                                    
er ideen om os

http://www.dr.dk/tvaers/artikler/2013/07/08/derfor-er-du-trist-efter-roskilde-festival

'rosseren'

indtager dig som i et drag mod alt det der ikke er hver dag drikker du duggen fra mit underlag: morgenånden vågner midt om natten og vil ud under dugen for at mødes med de indåndinger vi efterlod igår i egen pavillon tøver plastikkrus med at rasle os vågne under flaskesamlerens fødder før vi gnider os våde mod hinandens oversejl sejler vi over i ro, ro, ro din 'rosser' og jeg fniser fordi det er åndssvagt at rime på nosser når jeg så tydeligt ikke har nogen ses vi i morgen, Jim Beam; iført friske læderveste leger vi mange lejre at indtage, mange pladser at kapre: hold fri

hvorom alting ånder

lad kun mit ansigt/
stå skarpt mod solen/
som benene ud af et stik=
oplader du mig/din
i mangel af bedre
mærker jeg mig
to gange med
solen af dine hænder
kan ikke lyse i mørket
men mørket lyser i mig
derfor er jeg gennemsigtig
kondensvand
derfor er du indtørret

i mit hår
derfor gentager jeg derfor
uden grund.derfor ligger vi ikke direkte på jorden.månen gnider vores lår helt blanke før du forlader natten for at prale med at du er kommet
i mit ansigt
står skarpt

mod solen