tøm mer

'jeg prøver da også bare at være til' råber forblæst pels på dybbølsbro i den gale retning
tilbage i dennes eget ansigt klæber den kamp om at gå op imod vinden
fordi man står på en bro har man jo ikke bygget den
vel     det snevejr og så silvan     det er
fisketorvet og intet
vand at
forcere at
lægge sine lægder
hen over at drømmebroer er
noget andet arkitektonisk at være
indspundet i et net af egen utilstrække
ligheder med fake og flake og den fandens
vind det er de virkeligheder der altid går op når
man allermest mangler en sammenhæng
som at stå stille fordi modstanden er så stor at man ikke kommer fremad så er man
takket være vinden der fucker det hele op; og så pelsen. man vover man gør man glammer sig selv i ansigtet og mister alligevelsammenhængen

fra tømmermænd til tømmerlus over porøs plade i tømmerhandel

(plus jeg har købt en stiksav)
potentiel thriller:-z

du

lang lang liszt med alt det jeg skal nå inden jeg taber hovedet til enhver dag_(slå steder op slået fra) står der i iphoto

jeg har altid været håbløst forud efter min tid min veninde griner og siger at jeg altid går i bedstemortøj med alle mine uldlag jeg er begyndt at bruge vatterede brystholdere et bryst to bryster byster jeg er knap så rustik som jeg ser mig selv går jeg ud fra og nulrer døde hudceller af min underarm som vinteren der først satte sin blege hånd på vejen i går så skal også jeg gå og tage fejl af bill evans og lang lang what a morning som ikke har budt på kaffe endnu mine lange ben i den frøposition jeg sidder på hug i M-form foran mac'en foran mig for mine forbogstaver og marie key som jeg slet ikke husker at have købt i sommer til os som en elsker der ikke kan gi' sig hen, som en uro der driver dig i byen igen som var du om mig som om helt ærligt her er ingen andre end mig og fuglen jeg ikke ved hvad hedder o

g pedellen der ruller med skraldespande på livet løs i gården og jeg har hørt om den menneskelige psyke og hjernen og hvis kroppen holder op med at fungere kan hjernen være sig selv, men ikke omvendt oh ve det todelte menneske og midt i min kulturelle selvopdragelse læser jeg olga ravns anmeldelse af mudret sol og det er med krop og sind igen et evigt emne så længe vi varer og hvor skuffelsen ufrivilligt melder sig som marie key overtages af lang lang med liszt og alligevel balsam og intensitet det er som at opføre en andens værk at være til stede i dag efter i morgen selv grumsede stråler er kærkomne i en ensomhed som ikke har bedt nogen om noget men måske skulle til at gøre det 

 http://www.min-mave.dk/foraeldregrupper/thread-1930092.htm

med nogen

https://www.facebook.com/pages/Jeg-er-en-brysteholder-jeg-holder-meget-af-bryster/211632968884825

fake∆flake∫flække√flakse∂flæskΩfix

jeg synes at jeg er dygtig og hader smykker det er mod huden nu koger kødsovsen uden låg og lugten når mig jeg har ingen anelse om hvad jeg gør er instinktivt hvad man bilder sig selv ind på en snehvid mandag som startede helt lyserød over i blå til denne hvide flækken og så nu i vådt mørke kødsovsen er brun med kidneybønner jeg har også indre organer nok hvis nogle skulle ville låne det er ikke tit at naboer banker på længere efter bønner eller sukker jeg og ved man godt at det er en scorereplik at komme og låne sukker hvem mangler noget nu til dags har vi nok af det hele de mørke måneder hvor vi ventede på det lyse nedfald til at fake solen til at flake mørket hey nu spiser jeg den sovs der er mig varm nok til at smelte det hvide i mine øjne se det er noget at smykke sig med som bechamel i et blik under omrøring af tanken forbi fabrikken i dag vidste ikke om det var den eller tanken der lugtede af brændt hud har aldrig smagt pulled pork og nu er de videre i programmet men med coleslaw kan man altid være med kød det er ikke det de har på deres banner på medicinalfabrikken eller shell jeg er ikke sikker på tanken om den er shell eller er der andre gule nu glemmer jeg sovsen som jeg ikke længere ved om er en blanding af oks og svin når man koger det hele ned til én er dyret vel det samme i mit øje se mig jeg ved ikke hvad men det glimter som juvelen i en hule lige mellem krokodillens tænder det er for abstrakt med alt det kød francis bacon det er ikke mig der har købt dig i tern det er karenjeg har lært af en smed at flæsken mindst skal være i skiver og helst i hel og nu er han hos dyrlægen jeg kan ikke være natmad når jeg smykker mig med

 

til°ΩΩ…ç√∫ñµ‚‚·–lykke~~~bue

*

*

det er nat eller ikke nat

jeg hører jazzen vil kun hører mig selv kunne høre jeg ved ikke om jazzen kommer fra selve mig eller computeren hvad er tændt jeg bliver så glad af at flirte med freestylede øjnene har også lyde når man har hørt rundgang for længe hører man hole i hovedet eller hvor ellers man nu har lyst til at skyde sig selv i armhulen fx som den bly viol man er, som den farve man får i hovedet når det hele hænger nedad for længe, kun brysterne har godt af den position og courtney LOVE har styr nok på det til at vide at når hun får hvad hun vil ha' vil hun never ha' det igen og jazzen sidder måske andre steder end i en kvindes underliv som den dokumentar om tom waits i wien* alt er farveladet hvis man vil have tonerne med

som om og ovenpå spiller de rundt om bordet. den frås med pladsen. det at man ikke mere må stave frås med d. men at stavekontrollen ikke er enig. det at denne atelierplads er produktiv udenom og død indeni, som en vrangvendt frugt_hvem der havde en forestilling_at løbe rundt om_at gå i kødet på_at gå til

ps

En flot dame, malet i en stambog 1599. Teksten lyder: „Zeit bringt Rosen und Huren die Franzosen” – tiden bringer sygdom og luderen syfilis.