linket fra facebook af asta olivia nordenhof over mette moestrup til informationen, læser jeg om glenn christians mudrede sol og hører samtidig natursyn om fotosyntese i den grå klit. så på den måde ‘så har vi mosaikken også, med klitheden, med mosebølle og klokkelyng' den materie, den betændte krop, med pus og ubehag.'Det er en skærmplante der minder om bredbladet persille eller løvstikke. Det er sjovt at det er den
første plante der er blevet fredet;
den ser ikke ud af meget.'
den smadrede krop
er ligesom spredt ud i landskabet og tekstens billedsprog
tranen er nordeuropas højeste fugl.
Man siger at den trompeterer.
Den har et ganske særligt kald.
(...)måske kan den læses som et opgør med vores drømme om en velfungerende, strømlinet krop.
Det er et godt område for fuglekiggere.
Det er et ret forskelligt landskab.
Der er plads og ro og fred.
den ulv der blev fundet død i november 2012, har nok boet et par år i nationalparken. der var mange historier, var det en ulv, var det en hund? Der skulle dna-test til for at være sikker. det viser sig at den er fra tyskland og der findes videooptagelser hvor den leger med sine søskende som helt lille.
man kan analysere sig frem til, af en lort eller en tot hår i en busk, hvad vi har at gøre med.
som hos glenn
alligevel er det ret fascinerende at så stort et dyr har kunne leve her uden at nogen har bemærket det.
det med åndehullerne i teksten, som tue kalder lufthuller
de her klitsystemer. man startede med bjergfyr og så har der været
perioder hvor man plantede andre træer ind, men den naturlige skov der har været her oprindeligt
har været løvfaldende træ
det gør mig glad
at forsiden er et skærmbillede
det gør mig mindre glad er den er omvendt, men det er jo til at se igennem fingre med.
det er bare en bevægelse.
tilfældigt nedslag
'/ i såkaldt litterært fugleperspektiv.deres ihærdige & poetiske sædafgang ved synet af natur, gør dem mere & mere flyvende. det kastes til jorden. det rasler mere & mere!'
nu læser jeg i bogen for at se for mig selv. jeg hører natursyn
der er et for højt niveau af kvælstof i luften landbruet har gjort en del
at det handler om
kroppen gennem hovedet,
som måske gerne vil være sygt,
så det ser kroppen tabe sig selv i bølger
jeg orker næsten ikke flere psykiske lidelser,
måske er det mig der ikke forstår rytmen
når nogle slår sig på brystet med ustabiliteter.
jeg har besøgt ovartaci museet. jeg har hørt
om overlæger og indlæggelser.
jeg har besøgt
hvad er virkeligheden
mennesket bundrådden og ensom
måske er det mig
hold om det!
det er en måde at tale med hinanden på, gennem disse filtre.
hvad ved jeg.
om
denne krop
kan ikke holdes om, forsvinder hele tiden i opvaskende badevand. det siver
nu regnen og radioens natursyn med klitplantagen
'hvis man bare lod den udvikle sig som den var, så var der mange arter der ville få det svært'
Der er for langt over til radioen. jeg kommer ikke ud i dag. jeg er skrækslagen for at toilettet skal begynde at løbe igen. den tømmerlus jeg fik af at løfte låget tilbage på plads.
at få genskabt den naturlige vandstand,
for bestanden af pader og andre former for liv.
jeg har altid været håbløst forud efter min tid min veninde griner og siger at jeg altid går i bedstemortøj med alle mine uldlag jeg er begyndt at bruge vatterede brystholdere et bryst to bryster byster jeg er knap så rustik som jeg ser mig selv går jeg ud fra og nulrer døde hudceller af min underarm som vinteren der først satte sin blege hånd på vejen i går så skal også jeg gå og tage fejl af bill evans og lang lang what a morning som ikke har budt på kaffe endnu mine lange ben i den frøposition jeg sidder på hug i M-form foran mac'en foran mig for mine forbogstaver og marie key som jeg slet ikke husker at have købt i sommer til os som en elsker der ikke kan gi' sig hen, som en uro der driver dig i byen igen som var du om mig som om helt ærligt her er ingen andre end mig og fuglen jeg ikke ved hvad hedder o
