tøm mer

'jeg prøver da også bare at være til' råber forblæst pels på dybbølsbro i den gale retning
tilbage i dennes eget ansigt klæber den kamp om at gå op imod vinden
fordi man står på en bro har man jo ikke bygget den
vel     det snevejr og så silvan     det er
fisketorvet og intet
vand at
forcere at
lægge sine lægder
hen over at drømmebroer er
noget andet arkitektonisk at være
indspundet i et net af egen utilstrække
ligheder med fake og flake og den fandens
vind det er de virkeligheder der altid går op når
man allermest mangler en sammenhæng
som at stå stille fordi modstanden er så stor at man ikke kommer fremad så er man
takket være vinden der fucker det hele op; og så pelsen. man vover man gør man glammer sig selv i ansigtet og mister alligevelsammenhængen