mandag den 24. februar 2014

efter kl. 10

(mit nulpunkt er et sted mellem 19 og 22.) jeg er oppe at køre igen. jeg googler den sorte diamant og polyfilla, som jeg først staver polifylla, som jeg udtaler det. jeg har ikke tid til selv at skrive en overskrift men fanges af andres og det de laver!: prøver at planlægge min uge via facebooks begivenheder. der er hele tiden ting jeg vil til og samtidig eller mens jeg er på arbejde, hvorfor kan man ikke dele sig i to; krop som sælger, sind som køber (og nej nej jeg kan ikke sælge kroppe) jeg mailer berit et billede af en kniptang fordi hun tror at jeg mener en fladtang. jeg skal hive skruer ud af loftet hele formiddagen og har ikke nogen tang og silvan åbner først kl 10 og hun ringer og jeg siger 'hvad fanden gør gør-det-selv folk før kl. 10?' som om begivenhederne ikke er nok, finder jeg et udsolgt foredrag med en kendt sociolog som jeg ikke kender som jeg gerne ville have været til fordi det er essentielt. jeg er sikker. nu værker varmerørene og jeg tænker på i ansigterne hvor hun hører sammensværgelser gennem vandrør og mærker at mine læber brænder af tørhed og kan alligevel godt slukke computeren, fordi jeg har udskrevet mig selv for i dag; jeg har bestilt mere uldundertøj, solgt fire sommerkjoler og en high performance footmuff med aflynelig dunoverdel, undladt at spise pasta plus at mit nulpukt er passé; alt går kun opad når jeg drømmer. det eneste jeg husker fra min drøm i nat var at jeg væltede i sneen som var så overraskende blød at jeg aldrig ønskede mig andet end at vælte og vælte i denne kærlige masse

 Efter en meget lang proces, blev jeg endelig færdig. Jeg håber, at mit lille tip med at bruge en diamant fræser er til nytte. Der er også en anden metode, hvis man


Ingen kommentarer:

Send en kommentar