det er ikke så spændende længere

jeg slår at oppe sig op
så skriver jeg mig selv væk fra facebook og synes alligevel at have foretaget mig progressive ting derinde, som at trykke på links til gode tekster jeg mere eller mindre har læst og den lange debat om det ekspressive som ikke kommunikativt. det er dejligt når kommentarer på den måde fortsætter skærmen ud. det får mig til at bruge ordet progressiv ellers sidder jeg bare og ser solen gå ned bag skyer bag tage min hals er stadigvæk hævet efter en uges slags influenza. jeg sender min eks det her link og ved ikke hvad jeg vil sige med det, nu kan vi lytte til det samme i forskellige lande eller som et svar på en sang han sendte for dagevis siden som jeg ikke ved hvad jeg skal sige til andet end underligt valg af ham men yderst behagelig. nogle gange sætter jeg punktummer men i dag er sådan som så mange andre fyldt med begyndelser og jeg skal skrive det interview færdig inden anne kommer og redigerer det med mig skriver jeg navne med stort i dag ned jeg gider ikke hele tiden at shifte overvejer at slå caps lock til for sjov, hvilken humor man må oppe sig hvis noget skal blive til noget dagen har været noget og trækker sig tilbage min hals kan ikke sådan og hele den historie om giraffen jeg ikke har kommenteret noget sted og hvor lidt der blev snakket om størrelsen på dens hjerte tove ditlevsen læste ikke så mange digte i sin ungdom for ikke at skrive som det hun læste jeg læser det tidlige forår igen og har flyttet påskeliljerne, de afskårne, over i vindueskarmen længst væk fordi det pollen får mig til at nyse ellers skriver jeg mest i et ikke online tekstdokument men jeg ved ikke hvad det skal blive til jeg skal have betalt dong derfor er der en hel fane åben til at flytte rundt på finanserne og er det ikke nærmest alt hvad vi kunstnere kan snakke om nu har jeg i øvrigt søgt job i en friluftsbutik bare for luftforandringen og når den sol nu er helt væk sætter jeg et tegn til, men jeg gider ikke at det er et punktum ikke i dag og jeg går ind og liker noget mere, som spildt glimmer og en finnisage og fotos fra messer og hvem læser det her hvis ikke man linker til det på facebook?
og her er hvad jeg i ugevis har glemt at dele fordi det gør mig glad det var den første jeg så nu er de over det hele der er så lidt tid og nu er vintergækkerne her allerede også og den her er længst død de gider ikke med ind