torsdag den 27. februar 2014

jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen med min passion

så nu ligger jeg den på sofaen og ser serier mens den langsomt tørrer ind som for meget frugt. Er det det der sker mentalt med tiden? 'Hvad er dine fremtidsplaner' skal jeg svarer på i alle ansøgningerne og især der går jeg i stå, altså, jeg fortsætter jo egentlig bare. Går det ikke meget godt? Sofa og for lidt søvn og ideen om at overøse en gammen træstub med honning, som i længden vil give det blødeste mos verden har set. Motiveret. Berit troede hun så et helt net med passionsfrugter på tilbud udenfor netto men det var bare noget andet, kan ikke huske hvad, hvad minder om passionsfrugter? det' lige meget, det var jo ikke det det skulle være. I radioen diskuterede de om kvinder er blevet for kræsne. JEg bliver så træt. Det kan være for få vitaminer, for fattige frugter. hør nu, der skal to til tango, man kan sgu da bare sige hold nu kæft kælling med at prøve at lave mig om, eller gi' hende nu den opmærksomhed, oprigtigt eller hun ved jo ikke selv hvad hun mangler, ved du hvad du mangler? en kæp i...,et drag prygl eller passion? jeg tror af og til at jeg mangler en kæreste men jeg tror ikke at jeg p.t. mangler donersæd lige nu er jeg bare træt og det kunne være praktisk at deles om huslejen og tøjvasken så der var mere tid til at gå ud med passionen og lufte den i foråret elleri en cykelkælder. i dag blev jeg enig med mig selv om at jeg mangler evnen til at perspektivere, som når man ikke kan finde drejeknappen på teleskopet og hele tiden stirrer på kernen af stjernen og apropos passion





mandag den 24. februar 2014

efter kl. 10

(mit nulpunkt er et sted mellem 19 og 22.) jeg er oppe at køre igen. jeg googler den sorte diamant og polyfilla, som jeg først staver polifylla, som jeg udtaler det. jeg har ikke tid til selv at skrive en overskrift men fanges af andres og det de laver!: prøver at planlægge min uge via facebooks begivenheder. der er hele tiden ting jeg vil til og samtidig eller mens jeg er på arbejde, hvorfor kan man ikke dele sig i to; krop som sælger, sind som køber (og nej nej jeg kan ikke sælge kroppe) jeg mailer berit et billede af en kniptang fordi hun tror at jeg mener en fladtang. jeg skal hive skruer ud af loftet hele formiddagen og har ikke nogen tang og silvan åbner først kl 10 og hun ringer og jeg siger 'hvad fanden gør gør-det-selv folk før kl. 10?' som om begivenhederne ikke er nok, finder jeg et udsolgt foredrag med en kendt sociolog som jeg ikke kender som jeg gerne ville have været til fordi det er essentielt. jeg er sikker. nu værker varmerørene og jeg tænker på i ansigterne hvor hun hører sammensværgelser gennem vandrør og mærker at mine læber brænder af tørhed og kan alligevel godt slukke computeren, fordi jeg har udskrevet mig selv for i dag; jeg har bestilt mere uldundertøj, solgt fire sommerkjoler og en high performance footmuff med aflynelig dunoverdel, undladt at spise pasta plus at mit nulpukt er passé; alt går kun opad når jeg drømmer. det eneste jeg husker fra min drøm i nat var at jeg væltede i sneen som var så overraskende blød at jeg aldrig ønskede mig andet end at vælte og vælte i denne kærlige masse

 Efter en meget lang proces, blev jeg endelig færdig. Jeg håber, at mit lille tip med at bruge en diamant fræser er til nytte. Der er også en anden metode, hvis man


torsdag den 20. februar 2014

det er ikke så spændende længere

jeg slår at oppe sig op
så skriver jeg mig selv væk fra facebook og synes alligevel at have foretaget mig progressive ting derinde, som at trykke på links til gode tekster jeg mere eller mindre har læst og den lange debat om det ekspressive som ikke kommunikativt. det er dejligt når kommentarer på den måde fortsætter skærmen ud. det får mig til at bruge ordet progressiv ellers sidder jeg bare og ser solen gå ned bag skyer bag tage min hals er stadigvæk hævet efter en uges slags influenza. jeg sender min eks det her link og ved ikke hvad jeg vil sige med det, nu kan vi lytte til det samme i forskellige lande eller som et svar på en sang han sendte for dagevis siden som jeg ikke ved hvad jeg skal sige til andet end underligt valg af ham men yderst behagelig. nogle gange sætter jeg punktummer men i dag er sådan som så mange andre fyldt med begyndelser og jeg skal skrive det interview færdig inden anne kommer og redigerer det med mig skriver jeg navne med stort i dag ned jeg gider ikke hele tiden at shifte overvejer at slå caps lock til for sjov, hvilken humor man må oppe sig hvis noget skal blive til noget dagen har været noget og trækker sig tilbage min hals kan ikke sådan og hele den historie om giraffen jeg ikke har kommenteret noget sted og hvor lidt der blev snakket om størrelsen på dens hjerte tove ditlevsen læste ikke så mange digte i sin ungdom for ikke at skrive som det hun læste jeg læser det tidlige forår igen og har flyttet påskeliljerne, de afskårne, over i vindueskarmen længst væk fordi det pollen får mig til at nyse ellers skriver jeg mest i et ikke online tekstdokument men jeg ved ikke hvad det skal blive til jeg skal have betalt dong derfor er der en hel fane åben til at flytte rundt på finanserne og er det ikke nærmest alt hvad vi kunstnere kan snakke om nu har jeg i øvrigt søgt job i en friluftsbutik bare for luftforandringen og når den sol nu er helt væk sætter jeg et tegn til, men jeg gider ikke at det er et punktum ikke i dag og jeg går ind og liker noget mere, som spildt glimmer og en finnisage og fotos fra messer og hvem læser det her hvis ikke man linker til det på facebook?
og her er hvad jeg i ugevis har glemt at dele fordi det gør mig glad det var den første jeg så nu er de over det hele der er så lidt tid og nu er vintergækkerne her allerede også og den her er længst død de gider ikke med ind

torsdag den 6. februar 2014

Når jeg ikke er her er det fordi jeg er hér

http://c4projects.dk/

Kom i morgen, fredag, kl 18 og hør oplæsning med de gode folk: 
Morten Chemnitz, Marianne Larsen og Bue P. Peitersen 
Og se på kunst af de gode folk
Jonas Georg Christensen, Henriette Heise, Ida Kallehave, 
Dagmar Krøyer, Anne Skole Overgaard og mig selv:)