hulahopringe: lyden af drejen om egen akse i søgen efter blåligt genskær i afrundede bevægelser x 4000

gentagelsens uforudsigelige forudsigende kraft. de tøndebånd. de svingninger. jeg er i alle de hulahopringe der pryder pladsen som verdens mest omstændige og uduelige lysekrone. men man glemmer omstændighederne når blåt lys kastes i ringen om nat. jeg skal til gynækolog. kolog. log. på. et ekko er ingen gentagelse af hele heden. brændende. denne mangel på mørkets genskær gør at man ser kranens besværlige opretholdelse af bevægelsesudstyret jeg drejer mig om egen akse i tilbageblikket, for at få en talje (praktisk),
for at finde dig der (upraktisk): med hånden om livet

af et blåligt skær skimtes vi skumringende
er genskær altid blåt
blot et ekko
ikke nok
genklang

til gentagelse: plastik rasler så leise mod hverandre/hverdage

ustabilt flæskesvær: kendeord: et lille ord, der lægger sig foran et substantiv og siger noget om det

et:jeg har taget fem kilo på. på roskilde. på maven. på overarmene. lidt på lårene og måske et mikrogram på brysterne, hvis jeg spænder savner jeg en:dig. brunere. du tror du er det jeg ikke ved du er: dig: jeg savner. kvinden vil altid tabe fem kilo for at finde lykken. bl.a. caroline henderson i en artikel har jeg: dig: har jeg tabt. sprødere. du er ellers tungere, men det lykkes ikke: ubestemt ental

Airbourne eller 'din lille ridebuks' eller hvad der sker med mig når jeg ser Mistresses

fra nu af er jeg kun australsk GLAM ROCK
som i
more cheap wine
and cheaper women
som i
verdens største sten

er jeg
en tudende luftalarm på arena
en airborne ROCK
tung til fals flyvende rock på tungen
BESKIDT glamour røvbalde
siger HEJ til verden
helt indforstået: I AM Phytonprint
this is who I am

()

random postpomfrit

flæbende brændende overstået identitet
vi er flokkende
som støvfnug i solen der presser sig ind under mørklægningsgardinets underkant
det hele er i den sprække
folk med glimmerrester i ansigtet får det sidste med er jeg den sidste du ville sige til
den sidste
flok i opløsning
langt fra danner vi et andet mønster
kan ikke tage mig selv                       af
seriøst
et problem                                         at
de partikler                                    
er ideen om os

http://www.dr.dk/tvaers/artikler/2013/07/08/derfor-er-du-trist-efter-roskilde-festival

'rosseren'

indtager dig som i et drag mod alt det der ikke er hver dag drikker du duggen fra mit underlag: morgenånden vågner midt om natten og vil ud under dugen for at mødes med de indåndinger vi efterlod igår i egen pavillon tøver plastikkrus med at rasle os vågne under flaskesamlerens fødder før vi gnider os våde mod hinandens oversejl sejler vi over i ro, ro, ro din 'rosser' og jeg fniser fordi det er åndssvagt at rime på nosser når jeg så tydeligt ikke har nogen ses vi i morgen, Jim Beam; iført friske læderveste leger vi mange lejre at indtage, mange pladser at kapre: hold fri