tallerken. tæller. rækkerne. under øjne. af ophængning

plat eller kronborg i kindtanden mangler fyldning som i sofaens højre hynde og pludselig tager de bløde lag over. Jeg vil tilbage til hårdt brændt. Porcelæn. Maneater af slotsopdækning. kom kom med monetos til at tælle tandrækker med i kronen. her er intet livstræ, bare et ubeskåret buskads at søge en plumpe i. Helt tungt i sofahjørne. plump. genopfundet.

midt i at sluge en dåseøl vil jeg også gerne bare have papillotter og pelsbeklædte slippers. hvor mange gange kan min skulder ikke være i min badekåbe? åbentstående. det er da halvabet, men jeg får lyst til at drikke din hjerne med et sugerør for ikke at tygge mig igennem alle de tørre sider der skal sige mig hvor meget du ved at jeg ikke ved at denne fabuleren over livet ikke fører til noget andet end sammenfald i skulderblad og pistolføring. ny skydning med bue og pil for at oppe os i måleøjet, så jagten bliver længere blikke i kanonlange kikkerter efter andet vildt end hjerter, nemlig hjernerne i bevægelse. de er lynhurtige i beregningerne af næste skridt og derfor må man finde andre måder at track'n'trace på; som at gå på hjort fx og købe flaskeøl.

eget_arb_blaa_afboejet_2012

bliver jeg mon nogensinde rock nok til at du tager mig med? hvert år står jeg med soveposen proppet ned i et tyndt hylster og sparker til småsten men du flagrer forbi med lange lemmer og bannere fulde af andres navne.
(Sommer; muligvis udtrådt, men det passer da, ik'?)

eget_arb_A4_2012

Jeg lægger det hele her nu og kan kun se skarpt med det ene øje Cykler alt for stærkt i min brandert på isslag og falder kun når jeg stopper Mine lygter blinker som de skal mon er det derfor du ikke ville med hjem Er det hele byen der er sløret eller skal jeg gå med klap for at se at min mund er for stor til at give plads til andre I køkkenet er der fyldt Vask flyder af geschirr og hele festen er forladt For mange Dark and Stormy i vores nætter for få blink med øjnene Klapper vi ad os selv for at have blikke at følge hjem med Ikke meget at brede ud men det blinker som det ligger der ved min uklare side.

Det handler alt sammen om mig, men du skriver det ikke længere. Meget kort kører min hånd over lagnet og mærker krummerne rejse sig mod håndryggen. Du er også kælen, men vi må ikke tale om det for jeg er ikke dér. Hele dagen er gået forbi med en minimal bevægelse over lagnet og nu.

eget_arb_pink_2012

Der er blevet mere mørkt omkring mig. Det er natten der samler sig og alle mine fregner ses tydeligt som støv mellem pejlemærkerne, modermærkerne. Jeg overvejer at dele linierne i forskudte mundfulde, men så ikke, hvor mørket er så tæt. Jeg ved at du er derude og at det lille røde hus uden fundament skal væltes når det bliver lyst, men nu står det der, nu er du der. Nu kommer du stadigvæk og hjælper mig med at vælte huset omkuld. Når det lysner. Det er lyset der skaber tvivl om distancerne, om holdbarheden. Opdelinger er smukkest i dagslys og jeg klemmer mig sammen om min omvendte nattehimmel.

Dérive: Vanddrivende

Hvordan kan vind og vand drive under samme betegnelse, når det er i hver sin retning?
Hvordan kan jeg tro at retningen er så vigtig? Du driver ikke, du danderer den: En rad. En smuk én af slagsen, som vinden driver hen over højt græs og jeg er ikke SÅ høj, men heller ikke kort og lang nok til at drive ned over ruden for at du kan se ind: Derivere.

skal jeg nødde?

Gummerne klør af valnødder og pludselig ønsker jeg at jeg skrev på engelsk; so you would understand me med hele paletten, du. Men du forstår alligevel mine ord som det passer dig og samler det lange hår i en hestehale, for ikke hele tiden at skulle holde fra ansigtet med de fingre. Fingre forstår du godt, på flere sprog kan dine negle grave sig ned mellem tænderne (på mig:til den anden side af jorden).
Jeg hader parenteserne.
Sådan må det ikke slutte.
Hvis bare jeg kunne holde fingrene
fra dig
på engelsk:
Slut
End
(mig i en nøddeskal)

mangel på müsli og mail

Jeg tror jeg følger med i mange ting. Jeg tror ikke du læser mig. I dag ledte jeg efter dig i politiken fordi jeg ikke kunne finde weekendavisen. Måske var du der igår. Jeg tror du var der igår. Jeg var bare i netto, du ved, den ved holmbladsgade. De har ikke længere min yndlingsmüsli. Nu er den gul og med græskarkærner. Ligesom netto. Ligesom ligsom. Du. Du har ikke gule tænder, men du skylder mig en mail!

skulder

Kold skulder: Klap på skulderen: På nogens skuldre: Stå på skuldrene af nogen: Trække på skulderen: Skulder ved skulder: Kold skulder...osv

udsyn

Du skal gå med nu. Du skal gå med på dillen med at gentage dig selv. Du skal gå med manden nu og ikke kigge dig over skulderen.  Der er en anden mand. Han kigger over andre skuldre. Det er det man skal, kigge over andre skuldre end sine egne, så man ikke falder over fremskridtet, hverken ens eget eller det man kigger over. Du skal lade dig fortælle hvad du skal se ud over. Det er ikke brændt mark, det er muligheder. Det er ikke brændt mark med brændt barn, det er muligheder. Muligheder. Som i gentagelse der har ligheder. Gå med i marken over skulderen ser alting mindre sort ud, da det bare er en andens fortid du ser frem til.

du skal ikke lade som om det her er gået din næse forbi når det ingen ben har. Som din næse. Derfor er dine fløje så flade . Dine vinger er ikkun din mund med den tunge forstuvede muskel. Hør nu. Hør nu. Jeg vil vil viol vil vil vil så meget at jeg bliver en blomst og du nyser min lugt så langt væk at du letter. Derfor kommer vi ikke hinanden nærmere, se det i øjnene, de nyser ikke, de nysser; som børn; godnat.

Jeg ville også gerne kunne skifte skrift i flæng og overvejer om der findes en random-knap som skifter skrifter midt i et ord eller omkring en sætning af fx paranteser. Det ville være godt med hemmelige forhold i hjørner, op ad stolper og dit ansigt er en klippeformation, hvor jeg finder mig selv i en afpillethed der gipper i glinsende hænder mod havet. Det kan da godt være at i morgen ikke vil gå med på spøgen, men dertil er skotøjsæsker foldet til overlevelse langt ud over såler som står så fast på den glathed du udviser hen over havet, som i flugt, fugl begraves bl.a. ved siden af os, mens vi venter på at gusen bløder limede hjørner op og lader højdeforskelle være det frie fald vi afsavner med omfavnelsers kursiv.