søndag den 6. april 2014

Es ist so Flauschig (Ich - Unverbesserlich)


dag er 
allerede en 
dag forsinket og
hvis 
det store hele 
er en
-meditation over en vis erfaring af formløshed; når ting og viden ophører med at fremtræde som sådan; når de egenskaber, der tilskrives ting og viden, fremtræder med svindende grader af sandsynlighed.  (SA)

går 
var jeg selv så fuld 

kunstrummet,
eller udenfor; 

forrummet.

forgårs
til fernis med
tre værker, en masse samtale 
en enkelt øl og en kort udstillingstekst:
-meditation over en vis erfaring af formløshed; når ting og viden ophører med at fremtræde som sådan; når de egenskaber, der tilskrives ting og viden, fremtræder med svindende grader af sandsynlighed. (SA)

den brandert
i
den barnat

sidste uge
blev vi inviterede til at sidde med ved 
forfatterbordet. til fejring af en udgivelse
og sådan faldt vi,  
der var ikke andet at gøre 
end at vende sig væk i væmmelse
eller åbne det bundløse.
Vi var åbenlyst bundløst godt

gang med at sende dig vel af sted 
på residency 

en ok brandert af græsk snaps.
man må tage ud med jævne mellemrum
for at være noget herhjemme. det er 
noget med interessen, med at bibeholde 
en nysgerrighed 

egen person 

at blive set udefra, 
i
jeg ved det ikke, det er tåbeligt, det er opslidende, 
men nu de poeter, de havde været væk herhjemme alt for længe.
man kunne kalde det en -meditation over en vis erfaring af formløshed; når ting og viden ophører med at fremtræde som sådan; når de egenskaber, der tilskrives ting og viden, fremtræder med svindende grader af sandsynlighed.  (SA) 
i
opløsning.
i mig, 
sådan
et rum:

søndag den 23. marts 2014

jeg har ikke tid

jeg har ondt i halsen
havet er der
og dig
vi
ses
nu går
solen ned
bag et andet tag
end det jeg sidder under
det er det; et under: At jeg kan
noget som helst når jeg er spændt og
træt og kras i halsen i går lå jeg vågen af at
hoste tørt og efter nogen tid gav jeg efter og stod
op for at drikke et shot slavewhisky der sveg
men virkede og vi så 12 years a slave på
vores date og kyssede kun mellem
piskeslagene. jeg skulle have
nået alt i dag og før det
men jeg har ikke tid
-en med mig.
må -
ske
er
den
et sted
med dig
ved havet
en sø kan ås
stikke af fra nu-
et som tiden og de
rejser ved hinanden
og står fugtige i vinden
som tørrer solnedgangen
hen over deres kølige kroppe
nu er det for sent at se det nu
er tiden gået og søen er gået med
derfor er der tørt omkring os og du
dribler lidt med en bold i mine tanker
tager jeg den fra dig i tide -
vandet rømmer sig og siger at det må trække
sig tilbage nu er der ikke mere
ikke mere hav om sporene
sletter selve havet med
sand der løber igen
nem os og viser
alt det der
ikke sker med
ondt i halsen med
godt i tanken med driblingerne, du
du fortryder, nej du foretrækker træk frem
for stilstand det er det der gør ondt at synke en
bevægelse



onsdag den 19. marts 2014

Værker

I dag kan også værke, jeg ved det ikke. Jeg har skrevet 'jeg ved snart ikke' på listen over mulige titler. Som et dirrende moment af fremtidsglemsel; om lidt husker jeg ikke hvad jeg endnu ikke ved...det er ikke meget der er tilbage af dagen. Jeg har været så passiv, så indeni ikke rigtig, mere øm. blid og brugt. 'øm' står også på listen over titler. igen i dag blev jeg mindet om alle mine begyndelser og manglende slutninger og kom også i tanke om alle dem der har ændret deres titler til sidst kan man ende med at udgive en bog med titler, bare  -og en ryg, måske. Jeg vil så gerne være en ryg-rad. Den holdning. Min umyndige medarbejder fortalte i dag at hendes valgfag i tiende er musik og yoga, hvorfor hun ikke skal op til så mange eksaminer. jeg spurgte om det var et bevidst valg. hun sagde at det var tilfældigt at hendes interesser var fag man ikke skal op i. Alle dem der har valgt fysik skal op til eksamen. hvorfor? hvorfor ikke yoga, så? jeg skal måske tage mig en uddannelse. til. til snedker måske, fordi jeg kan, måske fordi jeg vil, måske fordi at økonomien ikke holder og jeg gerne vil lære at holde ordentligt om noget, som værktøj fx.

Desuden vil jeg gerne splejses i enderne. bare for ikke at løbe, og fordi jeg ikke tager det alvorligt nok, det her, det store hele og natten, den er måske lalleglad, som mig, som

åh, måne, skal vi gå op i fysik sammen?