mandag den 22. juli 2013

med finale-sætningen: for at kunne risikere sig selv i offentligheden, skal man have en grundlæggende tiltro til det menneskelige i alle mennesker. anders könnte mann nicht.

lige nu vil jeg enormt gerne eje en skuldertaske

du drages ligeledes af det skrå træk
det er en følelse
af fornuft
af luft
i varmen
under armen
holder vi ikke ud at holde hinanden i hedebølgerne

wtf eller hvor sur man kan blive af at spilde tid på at tro at man skal arbejde men ikke skal og skal man så arbejde på brune balder projekt eller bog projekt?


selv mit arbejde tror at jeg holder ferie og alt den selvmedlidenhed jeg holder mig i kraft af at arbejde mens andre har fri bliver til vand når jeg møder ind på arbejde og en anden er der i mit sted. så cykler jeg til andet sted for at tjekke om jeg skulle have åbnet den butik i stedet, men nej, jeg skal ikke åbne noget som helst. jeg skal bruge to timer af min formiddag på at cykle mellem butikker der tror at jeg holder fri, mens andre holder dem åbne er jeg min egen arbejdsgiver og sådan burde det være: fri er lig med eget arbejde. men jeg er sur nu over den spildtid og sætter mig hjem i min varme lejlighed og kigger ud på de otteogtyve grader der trænger sig på solsiden af mine nedrullede gardiner og så voldæder jeg chokolade og tænker om man kan spise sig brun ved at æde mange plader bitter chokolade og drikker kold kaffe fra i morges, hvor jeg ikke havde tid til at drikke op, fordi jeg skulle skynde mig på arbejde og tænker farven passer til mit grumsede indre og undersøgelser har vist at chokolade gør glad og jo mere bittert des gladere. hmm. nu er jeg ikke så sur mere, men om det er solen der kilder mig i mundvigen eller min efterhånden mørkebrune inderside, ved jeg ikke. jeg går på stranden for at smelte nu. selvmedlidenhed i middagsheden. det er et godt sted at holde den ferie jeg ikke vidste jeg har

næsten lig med ≈ -> ≈ ≈ --> ≈ ikke lig med ≠ -> ≠ ≠ --> ≠ identisk med ≡ -> ≡ ≡ --> ≡ mindre end eller lig med ≤ -> ≤ ≤ --> ≤ større end eller lig med ≥ -> ≥ ≥ --> ≥ rombe ◊ -> ◊ ◊ --> ◊





lørdag den 20. juli 2013

jeg er alene hjemme er alene hjemme jeg alene er jeg hjemme

her er fyrværkeri, storfamilie griller sent i gården, muligvis teenagefest runger gjaldende i murværket. på den anden side: de hører 'ramt i natten'...i dag har jeg mødt en rotte i et ferieramt hus, ligget som sild i en tønde med kvinder der skræver skræmmende over havet og mit hoved har læst forordet til en afhandling om semiotik. ok; 'midt om natten'...måske de har temafest: nat. det er også ret så mørkt nu. jeg læste gode ting om gertrude stein i dag, fx: 'hendes væsenligste studium var altid mennesker(...)'* selv om jeg ikke helt ved hvad jeg skal mene om hendes slettelse af følelser i poesi, når nu hun ikke adskiller så meget andet (rhizome). jeg så en dokumentar om buster larsen for nyligt, hvor de blev ved med at snakke om hans folkekærhed og hvor den var ham kær og han var kær og programmet slutter så med afsløringen af (eller for mig var det nyt) at han havde et barn med en kollega, som ingen viste noget om og at hans ekskone levede sammen med hans familie; nuværende kone og børn af nuværende kone. der synes at være en masse leben i den gård og jeg vil gerne sove på en lørdag hvor jeg ingenting skal. med den her tekst skal jeg heller ikke noget. jeg kladder den nu og spiller candy crush. mine tolv minutters tvungen pause må være gået. ikke så meget andet er gået. rotten gik, men ikke fra mit hjem. jeg savner den lidt her nu til at pusle i skoene. er lidt nervøs ved tanken om hvor længe det anlæg kan skrues op. level 88 er umuligt at gennemføre. nu hører de teenage-blib-blob. min veninde siger at jeg ikke må kalde mig selv for gammel endnu. min anden veninde holder vilde fester uden at annoncere at hun er ældre end mig eller til naboerne. mon hun er alene hjemme nu? de andre holder nummer to eller tre nyfødte i deres arme. jeg så en rotte i dag. jeg tænkte om vi skal være sammen for altid eller aldrig mere. jeg er alene hjemme. macaulay culkin er 14 dage ældre end mig. er det her et portræt så træt som af mig selv? jeg har kæmpet med en meget lang haveslange i dag: mine naboer plukker æbler ét sted og spiser dem et andet: så frivole som var der ingen skadedyr i paradiset Amager. jeg håber de allesammen taber deres figenblade og forsvinder ud i natten med hverandre. pludselig synes jeg alene ser forkert ud. som i langsom: jeg er álende. så slår jeg det op: den er god nok. alene er helt rigtigt. eksempel fra ordnet: at have naboer vil sige, at man ikke føler sig alene



det er kun fordi der ikke er flere afsnit af girls at jeg er her og girls ser jeg fordi jeg ikke må købe WoW for mig selv, fordi det er spild af tid at leve i en parallelverden...




endelig overvandt jeg gele'en i bane 86 af candy crush, mens jeg så lidt strømer, lidt sahara-rejseprogram, lidt verdens vidundere i form af 'plager', som husmusepidemien i australien, hvor de slår bjerge af mus ihjel, eller et helt rødt træ, som viste sig at være myldrende mariehøns: som vi ter os under gunstige forhold.we:blog! nu går jeg i seng med céline






mandag den 15. juli 2013

mønsterbefalinger NU

jeg vil også anbefale blogs, bøger og billedkunst og over min sengetid hiver jeg gammelt (ja;afdødt) es ud af ærmet:



agnes martin!















så falder jeg over
 joanne mattera
hvilket minder mig om reseachbilleder til min bog