hvorom alting ånder

lad kun mit ansigt/
stå skarpt mod solen/
som benene ud af et stik=
oplader du mig/din
i mangel af bedre
mærker jeg mig
to gange med
solen af dine hænder
kan ikke lyse i mørket
men mørket lyser i mig
derfor er jeg gennemsigtig
kondensvand
derfor er du indtørret

i mit hår
derfor gentager jeg derfor
uden grund.derfor ligger vi ikke direkte på jorden.månen gnider vores lår helt blanke før du forlader natten for at prale med at du er kommet
i mit ansigt
står skarpt

mod solen

kreppe eller flettede fingre

men gravere gør også glade, især når de stryger deres jordede hænder over himlen og kilder solen op under hagen for selv at kunne gå til ro med muldet. Den samme følelse som at have en mule, det lange ansigt, bare blødere på den papirstynde og sarte måde. At lukke op

id/ilddig eller dig in

hvis mig i to i anden, bliver jeg fire: flækker fordi jeg er det stykke træ du står på. går det godt. flyt dig. vi sletter om lidt; er sejlet i vinden, sådan helt udspilet efter maden. som at stryge en tændstik for at grave et hul

så længe øjet rækker

maler vi alligevel ikke alting hvidt

fordi fladerne er finere rå

giver ingen mening

vild med tatar

giver me

ning

vi

vi

vi

Mine hænder er ældre end mine øjne og jeg tænker om de har gjort mere end jeg har set

i går blev jeg ikke væk i havet eller sci-fi-western genren

i mit måske lykkelige gensyn med firefly, siger de hele tiden noget med inde og ude af skoven. det er både godt og dårligt fordi man kan gemme sig og ikke blive opdaget og/eller opdage at man er opdaget, men ingen andre kan høre det end gerningsmanden. så gammelt afsnit af rejseholdet en aften hvor ham der spiller med i taxa har slået sin niece ihjel. lige på kanten af skoven. ved vandet. på amager er der også vand. der kan man også gemme sig og ikke blive fundet, eller blive fundet efter at man ikke holder vejret mere, men er måske lykkeligt fuld af havvand. i dag fik jeg lyst til at sige taxa til én i stedet for tak, men jeg cyklede og havde ingen at takke. i morgen siger jeg måske taxa til et træ i håbet om harpiks

flækket forestilling om ambitioner

så længe man ikke bøjer trist for tit, men lader sine venner bøje én men en flaske sød mousserende vin og...halve flasker altmuligt og de sidste øl i køleskabet og...ikke så meget mere. planer går i stykker, men der må de gerne gå hen, for hvis de har samme destination, samler de sig jo andetsteds, ik?