søndag den 26. oktober 2014

når jeg har glemt mine kooordinater

går jeg steder hen og hænger i gule stænger
i en leben af luft og lys og børnenes bevægelser på asfalt
gul bil, råber en pige og noget i årstiden skærper min sans for denne farve
hun siger at det er svært at skulle tilbage igen. det er altid sådan med søndage, siger en af os.
andre om at stryge sig mod din hånd, som silkemis med alle ryghvirvlerne i berøring. Den slags finder altid hjem, tænker jeg, men er ikke massør og læser kun nysgerrigt om kiropraktik at man ved hjælp af håndgreb behandler funktionsforstyrrelser. Du milde himmel, jeg har strakt ryggen i en solstråle så drømmende som håndflader



Ingen kommentarer:

Send en kommentar