her er jeg

i øvrigt
i denne ugehttp://artistoftheweek.dk

når jeg har glemt mine kooordinater

går jeg steder hen og hænger i gule stænger
i en leben af luft og lys og børnenes bevægelser på asfalt
gul bil, råber en pige og noget i årstiden skærper min sans for denne farve
hun siger at det er svært at skulle tilbage igen. det er altid sådan med søndage, siger en af os.
andre om at stryge sig mod din hånd, som silkemis med alle ryghvirvlerne i berøring. Den slags finder altid hjem, tænker jeg, men er ikke massør og læser kun nysgerrigt om kiropraktik at man ved hjælp af håndgreb behandler funktionsforstyrrelser. Du milde himmel, jeg har strakt ryggen i en solstråle så drømmende som håndflader

note

Når snottet langsomt samler sig og ens bihuler prikker mens de fyldes

.jeg tror ikke jeg kan skrive noget med alt det pres indefra.
jeg bør skrive på det som jeg skal have færdigt i morgen.
alt det snot der samler sig. der findes
en børnebog der hedder Alt det krudt der samler sig. Jeg har i hvert fald læst titlen engang i min barndom. Alt det der sætter sig unødigt fast.
Som snot. jeg sætter mig så sjældent.
det er det, sjælen er hvileløs.
alt er løst. jeg har så længe været
optaget af det porøse. nu har jeg fået akne, fx,
eller det har jeg måske sagt. jeg siger det i flæng til folk.
absurditet i aldersmæssig henseende.
udseendet er at jeg har set træt ud i ugevis og at jeg bare kommer til
at se trættere ud fra nu af. ja, jeg er også træt,
som en gammel kælling.
denne overbevisning om at man skal have noget
på hjertet. åh, rend mig, det presser sig sammen i mit hoved.
alle er på efterårsferie, selv psykiateren og jeg prøver jo at aflyse min tid,
for jeg vil ikke have hans nye piller uden bivirkninger.
jeg vil have masser af bivirkninger, bare mine egne og bare ikke i bihulerne.
Større huler til snottet, tak.
jeg vil være en drypstenshule.
jeg gider ikke handle om noget. alt.
hvis bare man trækker vejret længe nok i sit eget tempo,
så bliver man en del af universet,
har jeg læst et selvhjælpssted.
er det nu et synonym for døden, hva'?
jeg får ikke sex nok til at tage presset af noget og nu har jeg klippet teksten i stykker
og mine skuldre længes efter hårde hænder. fem sakse har jeg købt til en tier i tiger.
den startede med at hedde Zebra, men så rimede det bedre på en tier med tiger.
jeg har læst det i et blad.
nogle gange er jeg så dum, så står jeg i fakta med en alt for fuld kurv
og køber ikke nok poser til at transportere tingene hjem i
og så køber jeg oven i købet også et femina,
fordi der står 100 med guld udenpå.
det ser så flot ud.
min nakke er så øm
og de lokker med så mange kvinder
man kan se op til.
jeg åbnede det bare, så faldt jeg i søvn.
det ha virket i en uge nu. hvad er selvmedicinering?
jeg har aflyst alle aftaler for at samle alt det snot på én gang,
så mit hoved kan eksplodere og jeg kan starte forfra.
jeg vil også ha' en hest.
jeg drømmer så mange mærkelige ting,
at jeg gør rent for min chef i privaten,
at jeg pludselig er nøgen mens jeg skrubber badekaret
og finder et par fedtede ørepropper der tilhører hendes mand.
de har to forskellige farver.
jeg har alt det snot her og det er det. trykket og alt. arbejde.
uden det ville jeg falde fra hinanden. med det er jeg ved at eksplodere.
hvem kommer og gør rent efter mig, når jeg sjasker som grøngule rester ned ad mine nymalede vægge mens jeg reinkarneres et sted i universet?
jeg gider fanme ikke genfødes som planet,
med sådan et dumt smeltende indre
der langsomt æder ens skorpe
bedst som man prøver at hele.
this is madness.
jeg må prøve med en gulerod.
at berolige mig selv, mit ansigt, mine læber alting arme pres det vigtigste er at få sin søvn
det siger de alle steder; blade, bøger, behandlere jeg drømmer om mere plads til at gå i opløsning på. alt det jeg ikke vil tale om
jeg taler ikke med nogen nu er der kun trykket tilbage
jeg er endeløs. alt den tid der ikke bliver aflyst.
i morgen, jeg gør det i morgen bliver jeg universel

tidligere i dag noterede mit hoved at jeg stod ved siden af jesper justs alter ego i et lyskryds og han havde virkelig et løst håndled da han vinkede farvel til en kvinde mens det tomme barnesædes sele klikkede usikker rytme mod ryglænet. så var øjeblikket forbi. så kort som mickey mouse i en malerspand