udlæg

selvfølgelig er jeg nødt til at tabe mig
det er jeg altid
mit vinkeflæsk
de fejl og mangler jeg ikke kan bruge til at skrive med
alle mine rynker: kan de doneres; vil du ha'dem? Jeg bruger dem ikke til noget.
min højre ringetå der lige har været betændt og ikke vil falde ned igen, så jeg kan få de nye stilletter på som jeg købte i køln i september, altså mest nye fordi jeg kun har haft dem på to gange. den tå, den er hysterisk fed. Den skal også tabes a la hug en hæl og klip en tå og jeg skal klippes. pagen drejer pludselig udad, det ser sjusket ud. jeg sjusker nok i forvejen i h&m herresweater og pletvist bemalede gamacher, nej. leggings vil ikke sætte sig fast. fedt vil. nu vil jeg varme en pastarest. ingen spiser pasta længere. hvor dumt. det sætter sig. jeg sætter mig og ser serier om opklaring. må det skabe klarhed. selv skaber jeg mig bare uden at skabe noget andet end buhuu. måske jeg skaber en krimi af ler om lidt. så kæk en drejning det hele får. starter med at slå akkorder an på mit maveflæsk, for et instrument er til at holde om. Omfang er rumklang. det samler sig i potetiale åh stop nu løbeskrift, jeg  har belægninger på tænderne og indtil flere flossede neglerødder. der er ting man ikke skal spille på