fredag den 20. september 2013

no no

og hvad så hvis jeg er nattergal? det er hele tiden på falderebet at min tanke fungerer. Det reb, hvad så, hvad så end det holder. enden, velsagtens. den er musvågen og nattergal. åh, tanken med dens vinger og skrøbelige skelet. det er klart at man får lyst til at gribe hårdt om den og klemme til det knaser. det kan man ikke med natten. den er så ufattelig. det er det der gør mig så vild med den. ingen ser dens tilstand i det mørke. når man tænder lyset ser man kun sin egen. nattergal nattergal. rav i ravn. glinseøjnene, dem vi plirrer med for ikke at falde hen. ikke derhen til tankens knusende krop. ikke lysende fjerpragt. prang prang. bare nattergal i en afskygning










Ingen kommentarer:

Send en kommentar