onsdag den 22. maj 2013
opsynsmand (plukket frugt er mere følsomt)
mug er flot/ helt væk i irgrønt/som er jeg en gammel rutsjebane: boltet fast for bakkernes skyld i en vanvittig trækonstruktion der kun bemærkes som en svimlende forventning i maven. der bor en montør under, har jeg set i en film. vi var ved at fortælle en historie da frugtskålen åndede forrådnelse som grønt støv /sammenfald/: alt er molekyler, selv lyden af vognene der klikkes op over mit højeste drag; metallisk tandsæt overtager fremdriften for ikke at synke baglæns (ville det ikke være vildere). jeg er som skabt til en adventurepark på en ørkenstrækning, som jeg folder mig: luften gør at jeg ikke går i forrådnelse, men bare lige så stille flækker og bliver til /en kildrende mavefornemmelse/ i morgen, montør, skal jeg efterses. det er det farligste øjeblik i vores levetid. lige før vi forstøves
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar