fredag den 26. april 2013

skr(h)amlet. to be not, body

som en parodi på at tænke på at skrive på bloggen, tænker jeg at blogge om at tænke på meta feta som uhåndgribeligt begreb om de tanker jeg trykker i bund på skærmen og skærm skærmer ikke! Så er den til at klæde om: bag skærmen sidder tanken og tømmer sig, som en vejmand, som en vise, sten : Og en meta ost kan have ligget så længe i solen at den er hård og hvid som en blog hvad som helst i hårdt og hvidt (granit havde rimet) har tanken overtaget ånden og dugger skærmen til, så det skræmmer; at tænke sit åndedræt i blog, bloggeren, bloggest.

eget_arb_blandt_andres_arb_i_dag

onsdag den 24. april 2013

Føj i øjet!

vi trænger til billeder. det er vores øjne der gør det: ruller tre mand frem for en enke og lader hende danse hen over dem til 'sing hallelujah' og alt er i blomst; især øjet. det sløser med billeder efter at have være knopskudt, blodskudt og nu flyder pupillerne sammen, nej de folder sig ud; til tre-d i midten af panden. symbolsk som et religiøst punkt. det er her det afspejler sig. sindssvagt flotte farveblandinger som en zapp is, men klart, som tre mand frem for en enkel; løb og fang i et glimt, nej i et blik, at vi vil se(s)

mandag den 22. april 2013

i et centerkæntret skulderblad eller skum kan snittes af med dertilhørende redskab

du skriver alt over én kam og siger så: nu er du flot. så glat som et indkøbscenter. saloner er med svingdøre i indkøb der munder ud i kortere hår: længere hånd til at sætte et o ind; saloon. afternoon. Det at have shoppet over sig (POP/PUB) og sådan en korthåret øl kan smage lige godt når bare den er blond og ikke affarvet og måske, som i farve i farvel, skal næste snit være brown ale. kan man vælge den farve at indtage efter at have være væk i salonsaloon en eftermiddag i en svingdør. vigør. det var det jeg ville være; frisør er det nærmeste jeg bliver dusørjæger

søndag den 14. april 2013

andres_arb_sarah_morris_unfolded_origami


rækværk

jeg har også lyst til at læne lidt her ved din side/ hvor ingen er tilfredsstillende: hvorfor rækker det vi læner os opad ikke hele vejen hen ad skrænten ligger vi i en klit og lader vind og vejr tage os ved fanden /skal det til for/ at forsøge at finde læ for at se om man stadig ligger her i morgen. man gør sig umage, men man er utålmodig mod løst underlag så/ tæt på et rækværk / når jeg folder mig ud i en vending, en åh hold lige op med det skred. forsvind mindre dramatisk. mere gelinde

lørdag den 13. april 2013

iboogie lock out eller teknologisk ånd i glasset

 Åh 'ibooky', jeg ved slet ikke hvordan jeg skal overføre dig til pro. hvad læser du mon som du drejer det hjul i evigheder på en alt for mørk skærm? så skriver jeg en sætning som du først lader fremtone efter et halv minut, et bogstav ad gangen. som at se sig selv skrive, eller teknologisk ånd i glasset. har du ånd bag glasset. er det dig der dugger uklar skærm? vi forstod så længe hinanden så godt, især på musiksmag. nu er klokken så mange og jeg får ikke mit indlæg til tidsskriftet færdigt til tiden, fordi du er for eftertænksom. det er du for mig? som når du spiller den sang jeg ikke vidste at jeg trængte til at høre. jeg er også tung og hvid og firkantet. det er det man gør, finder sig en at spejles i. når din skærm går i sort, ser jeg mig selv bedst og jeg må igen gennemtvinge lukning for at få fred fra din evindelige tomgang. ikke at jeg ikke forstår det, men vi må slå fra og således må jeg også forlade dig; mit længste forhold: som du ikke vedhæfter det indlæg må jeg lægge fingeren på knappen og starte forfra.

onsdag den 10. april 2013

RETINA

Her er et noget som minder mig om at opretholde et seertal (^^) De mest blog-besøgende er sider med nøgne damer og hvordan? Levnedsmiddel? Mig en gåde og mac'en er gået ned, så jeg ringer til support og sidder tilbage med dilemmaet: Skal jeg købe en bondegård eller en ny mac? Begge dele skal være  retina. Uden tvivl: Når man sætter øjet helt tæt til skærmen, kan man ingen pixels se. Se det og så flash-storage skal være min bolig, når jeg har tilbagebetalt skat og måske fundet kærlighed i et udsultet forår. Flash-storage er som opbevaring på en lp der afspiller på pladespiller uden pickup. så man kan hoppe og uploade samtidig. Update fra uddateret iphone, som kun er en brøkdel i alder af good old ibook (support-drengen vidste ikke hvad det var for en slags computer jeg dér havde). Eye. Æbleøje. Jeg har lyst til at høste blikke, men venter til efteråret. Lige om lidt blomstrer de. Øjnene. Som seertal: At se tale; at læse tal...i perfekt opløsning...

tirsdag den 2. april 2013

andres_arb_jean_cayrol


(håndoptrukket skovbund)

jeg vil at jeg skal ærge mig over at have levet uden dig. jeg vil være store graner. jeg vil så meget i din hånd. det hænder. så åndet. at duggen lægger sig på huden, som kunne den blive liggende til tidlig morgen. nu har de skiftet tiden til sommer. jeg drejer ikke på noget. så lidt mekanik. det minder mig om dig, fordi du skal trækkes op hver eneste dag. jeg er lige så digital som nutiden, helt kunstigt en time foran, for at nyde lyset. er du mørklagt. som under graner. hør hvor dæmpet alting sker for en time siden går jeg fremad. som på nåle. mod dig. alt forladt