torsdag den 7. marts 2013

rum_to

livet går så let hen over alle dine sider og kan du se hvor din glinsen famler efter blik? jeg troede det handlede om mig og hårbørsten, men vi er ovre i et langt dybere flygtigt moment hvor der er blikstille i head and shoulders. hvorfor skal du lege med mit humør når der er så meget at skumme op om. den shampo giver bekymrende meget skum og er det fløden du tror at skrabe af med dit blik når munden lukker sig i samme form som dine øjne. jeg ved godt at du leder efter noget at vride, men jeg har lagt væk nu. du børster mit landskab til balsam, fladt, glat og glinsende

rum_et

Nej, du er ikke af træ. Jeg har slugt dig. Du ville have min hånd til at bevæge sig selvstændigt. Jeg kan ikke. Du ligger i min mund som ludbehandlet. Jeg ville ikke have dig blegere eller bredere, bare med lidt mere rolige hænder. Steady girl steady now prrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Som en tæmmet flue er der ikke meget uopdaget over væggen. Du har en høj pande at løbe imod. Når det gæster dig er vi på visitter af lamineret karakter. Eller lad mig gå tilbage til træet og kalde det glaseret. Du har fyrretyve æbler at dele ud af og ingen kurve at samle op i. Hvor din udskudte undermund ligner dig. Den sang jeg har på læben er klassisk. Du kan ikke høre forskel på tromme og tromme og der hvor stammerne mødes er der folder at gnide de dugvåde gummisåler imod. Dine kerner spirer i mig som stirrende øjne. Luk nu i inden jeg kaster dig op igen. Hvis du får vinger i din himmelflugt, er du den dueunge jeg tog dig for at være da du gylpede på min plads, i min udmunding. Jeg er sådan et dyr der er klar til at fryse ved fare. Ellers lodden. Som Venedig. Du vil helst mærke min underpels. Vi skal ikke mere nu. Sig du er af træ, tak. Det vil berolige mine flueben.

søndag den 3. marts 2013

eget_arb_2013_foldevæg



fair tang burde flyde på natskjorten

jeg tror ikke at det er fair at gøre det her. jeg burde være bedre. jeg burde gå i havet hver dag og sluge tang for glansens skyld. og fordøjelsen. den burde gå med. der er ikke det der ikke kan ligne en kaktus i en vindueskarm. som nu havet, fx. eller fx. nu burde lange nat være kortere end skjorten og du er gået for langt, ikke bare over stregen, men til langt over anklerne i lånt mondering. kan jeg orke at bære et tungsind så langt som horrisonten? du hører ikke mit spørgsmål. under vand. der burde man stille alt. det bliver så finkornet. det bliver blis. i den håndflade kan du nok se at jeg ikke kan give slip men mærker ikke tyngden, jo. jo, måske er det fair nok at burde have